Investorer bør ikke gå blinde for aktiemarkedet. Til det formål er der mange indikatorer derude for at hjælpe investorer med at forstå, om en virksomhed er på vej op eller glider ned. Indikatorer gør det også nemmere at sammenligne virksomheder.
Disse indikatorer kan groft set inddeles i to kategorier: tekniske indikatorer og fundamentale indikatorer (også kaldet fundamentale nøgletal). Målet er at kondensere information om en aktie til et hurtigt tal, som investorerne kan henvise til. Selvfølgelig kan en investor også undersøge for at få historien bag tallene ved at læse virksomhedens rapporter.
Teknisk vs. Grundlæggende indikatorer
Alt dette rejser spørgsmålet, "Hvilken slags indikator er bedst?” Desværre, ligesom de fleste ting i investering afhænger svaret af, hvem der spørger.
Nogle handlende er ind og ud af snesevis af aktier i en kort tidsramme. For disse spillere er det mindre kritisk at forstå dybe fundamentale målinger, fordi de er kortsigtede indehavere. Teknisk analyse (trends og prispræstation) betyder mere for disse mennesker end en virksomheds fundamentale forhold.
I modsætning hertil er nogen, der leder efter en investering, som de planlægger at købe og holde, vil se på virksomheden som en virksomhed frem for blot en aktie. Disse investorer håber at finde en virksomhed, der har en lavere chance for at gå konkurs og en større chance for at øge sin indtjening. Grundlæggende indikatorer giver et fremragende udgangspunkt eller et filter til at indsnævre en liste over potentielle investeringer, før du køber.
Endelig er der ingen regel om at blande disse to indikatorer sammen. Nogle langsigtede investorer bruger tekniske indikatorer for at vælge den bedst mulige pris at købe eller sælge til. De håber at øge deres porteføljeydelse ved at blande begge slags indikatorer.
Indtjeningsindikatorer
Flere forskningsstudier har fundet ud af, at ændringer i en virksomheds indtjening driver en betydelig procentdel af langsigtede aktiekursbevægelser. Så når du vælger en langsigtet investering, kan det betale sig at se på den nuværende indtjening såvel som indtjeningspotentiale.
Indikatorer lader investorer sammenligne, hvor billigt eller dyrt det er at købe en del af virksomhedens indtjening. Brug disse forhold til at finde den billigste af to virksomheder af samme størrelse i samme branche.
Forhold mellem pris og indtjening (P/E)
Det P/E-forhold er nok det mest noterede forhold på alle virksomheder. Generelt set, hvis du slår en aktie op, vil dette forhold være front og center. Fordi det er så bredt fulgt, kan det betale sig at se på dette, uanset om man tænker på brancher, specifikke virksomheder eller aktiemarkedet generelt. Kort sagt fortæller dette forhold dig, hvor mange dollars du betaler pr. indtjening.
Hvis du selv vil beregne P/E, så start med markedsværdi. Dette er antallet af udestående aktier ganget med prisen pr. Derefter divideres dette tal med virksomhedens indtjening (eller nettoindkomst).
Som hovedregel anses virksomheder med lav P/E for at være billige, mens virksomheder med høj P/E betragtes som dyre. Selvfølgelig kan der være grunde til begge dele. En virksomhed kan have en lav P/E, fordi markedet ikke tror på, at virksomheden vil vokse sin indtjening væsentligt i fremtiden. Men højvækstvirksomheder har generelt høje nøgletal, da investorer prissætter meget højere indtjening i fremtiden og byder prisen op i dag på trods af ringe eller ingen indtjening.
Som nævnt bruger investorer ofte P/E til at sammenligne virksomheder inden for samme branche. De sammenligner også forholdet med dets historiske interval for at udlede over- eller undervurdering. For eksempel, på højden af teknologiboblen, Coca Cola, en stald blue-chip selskab, havde en P/E på 54, et højt tal normalt forbeholdt højvækstaktier. Dette var naturligvis en funktion af den generelle skumhed på markederne. Men investorer, der bemærkede denne abnormitet, undgik den smertefulde 50%-nedtrækning, der fulgte, da boblen brast.
Indtjening pr. aktie (EPS)
I lighed med P/E er indtjening per aktie (EPS) en anden måde at spore, hvordan en virksomhed klarer sig. For at finde en virksomheds EPS dividerer du blot dens indtjening med antallet af udestående aktier.
EPS-metoden er bedst til at spore en virksomheds præstation frem for at sammenligne den med andre virksomheder. Dette skyldes, at du generelt ønsker at se en virksomheds EPS stige på lang sigt.
Dette viser, at dens indtjening vokser over tid. Ligeledes er en stagnerende eller faldende EPS grund for investorer til at finde ud af, om en virksomhed støder på et kortsigtet problem eller noget mere bekymrende.
Pris til indtjening vækst (PEG)
Mange investorer ser PEG som en forbedring af den traditionelle P/E. PEG forsøger at tage højde for en akties vækst i indtjening, som er en vigtig komponent i fremtidige afkast.
Regnskab for vækst er også vigtigt, fordi højvækstvirksomheder ofte holder meget høje P/E på grund af markedets tro på, at størstedelen af indtjeningen skal komme i fremtiden. En så høj pris til indtjeningsmultiple kan afskrække mange investorer. Så PEG forsøger at vise, om det høje P/E er berettiget på grund af den fremtidige vækst i virksomhedens indtjening.
Kort sagt, hvis P/E fortæller os, hvor meget vi betaler pr. dollar af indtjening, fortæller PEG os, hvor meget vi betaler pr. forventet vækst i indtjening. Det justerer dybest set P/E for vækst.
Generelt jo lavere PEG, jo bedre, da du er i stand til at købe mere indtjeningsvækst for færre dollars. Dette er vigtigt at huske på, når man sammenligner forskellige vækstaktier ved hjælp af PEG. Ligeledes, hvis der er en vækstaktie, der tilfældigvis har et skyhøjt P/E, kan du se på det under linsen på PEG'en for at få en fornemmelse af, om det stadig er overvurderet, når væksten tages i betragtning.
Balanceindikatorer
At bruge en virksomheds balance til at måle attraktiviteten af en investering har været en favorit, siden Ben Graham revolutionerede værdiinvestering i 1934.
Grunden til at vi stoler på balancen er, at indtjening, omsætning og andre indtægtsrelaterede poster kan let manipuleres gennem regnskabstricks for at skjule potentielle risici i en forretningsmodel. De aktiver, en virksomhed ejer, er dog meget lettere at værdiansætte, og de kontrolleres af virksomheden.
Det betyder, at investorer ikke behøver at forsøge at fremskrive, hvordan aktivet vil klare sig i fremtiden, da det allerede eksisterer. Fordi aktiver kan værdiansættes effektivt, har de også tendens til at give et konservativt skøn over virksomhedens værdi.
Gæld-til-egenkapital-forhold (D/E)
At se på gæld er afgørende, fordi den største risiko, en virksomhed står over for, er konkurs.
D/E, som navnet antyder, tager en virksomheds samlede gæld (langsigtet og kortsigtet passiver, samt eventuelle andre faste betalinger) og dividerer det med virksomhedens egenkapital (aka. egenkapital). Dette giver en investor en nem måde at sammenligne, hvor forgældede forskellige virksomheder er.
Virksomheder kan rejse kapital på to måder: gæld og egenkapital. Gæld betyder at optage et lån i en bank eller sælge obligationer. Det betyder, at virksomheden skal foretage faste betalinger for låneperioden. Gældindehaverne har også første dibs på eventuelle aktiver, hvis virksomheden går konkurs.
Den anden måde at rejse penge på er, at virksomheden sælger yderligere aktier. Selvom dette ikke kommer med faste betalinger eller forpligtelser over for gældsindehavere, udvander dette eksisterende egenkapital, hvilket kan føre til en negativ reaktion i kursen.
D/E ser blot på forholdet mellem de to. En virksomhed, der næsten udelukkende er afhængig af gæld, udvander ikke sin egenkapital. Men det kan have bragt sig selv i en usikker situation, hvor hele dens indkomst går til at betale gæld tilbage.
Pris-til-bog-forhold (P/B)
P/B sammenligner en virksomheds markedsværdi med dens bogførte værdi. Det beregnes ved at dividere aktiekursen med den bogførte værdi pr. Bogførte værdi refererer til summen af alle en virksomheds aktiver minus alle dens forpligtelser.
Dette forhold er et tal, der næsten altid er højere end 1, da markedet priser en virksomhed på dens fremtid i stedet for på dens nutidsværdi. Bogført værdi ser på nuværende værdien af aktiver og passiver. Men marked værdi er fremadrettet og inkorporerer virksomhedens indtjeningskraft fremadrettet.
Værdiinvestorer ser generelt efter virksomheder, der handler til en lavere P/B og især dem, der handler under 1. På trods af logikken for, hvorfor et P/B næsten aldrig går under 1, sker det stadig, normalt som følge af økonomisk nød eller markedsbekymringer om en virksomheds fremtidige indtjeningspotentiale. Dette kan få prisen per aktie til at konvergere med virksomhedens bogførte værdi.
P/B'en er nyttig til at finde potentielle gode tilbud. Men det er vigtigt at bemærke, at der skal være sket noget, for at P/B'en falder. En yderligere ting at huske på er, at P/B på tværs af brancher er forskellig. Olie- og gassektoren er for eksempel meget aktiv tung og har derfor en høj bogført værdi. Teknologisektoren er aktiv let og har derfor en lav bogført værdi.
Nuværende forhold
Det aktuelle forhold er en simpel metrik, der sammenligner en virksomheds omsætningsaktiver med dens nuværende forpligtelser. Et omsætningsaktiv er et aktiv, der forventes at blive konverteret til kontanter inden for 12 måneder eller mindre, mens en kortfristet gæld forventes at blive betalt af på 12 måneder eller mindre.
I det væsentlige, dette forhold viser investorerne, hvor godt virksomheden er rustet til at betale alt det på kort sigt gæld. Dette er vigtigt, fordi som vi nævnte, når en virksomhed ikke kan dække sin gæld, følger sandsynligvis konkurs. Et aktuelt forhold, der er højere end én, betyder, at virksomheden ikke bør stå over for nogen problemer inden for de næste 12 måneder.
Det er vigtigt at bemærke, at en nuværende ratio højere end 1 ikke automatisk betyder, at en virksomhed har en lav konkursrisiko. Virksomheden kan stadig have en meget tung langsigtet gældsbyrde, der æder hele dens indtjening op.
Virksomheder i den tidlige fase
Nogle læsere vil bemærke, at mange af disse indikatorer har fokus på indtjening. Men ikke alle virksomheder har indtjening.
Især virksomheder i tidlige stadier giver ofte afkald på maksimering af indtjening for at geninvestere og vokse hurtigere, uanset om det er gennem F&U eller at skaffe kunder. Dette rejser spørgsmålet, "Hvilke indikatorer kan bruges, når der ikke er nogen indtjening?"
Løsningen, selvom den ikke er perfekt, er at bruge EBITDA (indtjening før renter, skat, af- og nedskrivninger).Ofte vil virksomheder i høj vækst poste positivt EBITDA og negativ indtjening på grund af ovennævnte årsager.
I sjældne tilfælde, hvor EBITDA også er negativ, kan investorer erstatte det med indtægter. Det er dog vigtigt at bemærke, at jo længere man afviger fra at bruge ren indtjening, jo mere stoler man på en regnskabsmæssig gråzone.
Bundlinie
Grundlæggende analyseindikatorer giver nyttige og hurtige værktøjer til at sammenligne lignende virksomheder, uanset om de er af samme størrelse eller i samme branche. En anden brug for indikatorer er at filtrere en liste over potentielle investeringer, som virksomheder kan se nærmere på.
Måske vil du undgå virksomheder, der tilfældigvis har en høj gældsbyrde. Eller måske vil du kun have virksomheder, der har vokset deres EPS i fire på hinanden følgende kvartaler. Indikatorer kan hjælpe dig med at gøre det på en hurtig og effektiv måde.
Yderligere læsning:
- Sådan evalueres aktier og aktieforhold
- Økonomiske forhold - hvad er de, og hvordan man læser dem?
- Hvad skal du kigge efter, når du køber aktier